Inositol til PCOS

Inostiol molekyle

Har du hørt om inositol?

Definition: Inositol er i virkeligheden en sukkerart med antioxidantisk effekt. I kroppen findes primært myoinostiol. Via insulinafhængige NAD/NAHD epimerase enzymer, omdannes myoinositol til D-chiro inositol.  

Inositol bliver betragtet som et vidundermiddel til PCOS, men det virker kun, hvis man rent faktisk mangler inositol.

Sådan kan inostiolmangel påvirke dine symptomer eller give dig PCOS

Mangel på D-chiro inositol kan i sig selv give insulinresistens og dermed PCOS. Man mistænker, at en af årsagerne til arvelig PCOS, kan være at man (genetisk) er dårlig rustet til at omdanne inositol til D-chiro inositol. Men da denne omdannelse er afhængig af insulin, kan manglen på D-chiro-inositol også blot opstå, af sig selv, på baggrund af insulinresistens. 

Inositolmangel kan give høje testosteronniveauer. Derfor er et tilskud med D-chiro og myoinositol helt oplagt ved insulinresistensbetinget PCOS med symptomer på androgent overskud (uønsket hårvækst, akne, hårtab mv.). 

Hvilket tilskud skal du vælge?

I kroppen er mængden af myo og D-chiro inositol 40:1, og det anbefaler jeg selvsagt også i et kosttilskud.

Selvom myoinositol burde omdannes til D-chiro inositol, så er det desværre ikke altid sådan, det sker i kroppen. Hvis vi her medtager at man mistænker at en årsag til PCOS kunne være, at man ikke evner at omdanne inositol, så er et tilskud i den rette form ekstra relevant. 

Før har D-chiro-inositol (som for eksempel i femifert) være brugt alene, men effekten har vist sig at øges hvis det tages med myoinostiol. At tage myoinsitol alene som fx i Inocaps anbefaler jeg aldrig, det giver simpelthen ikke mening.

Jeg anbefaler at du søger efter et produkt i udlandet, dit kvalitetsstempel er at forholdet er 40:1, fx 2000 mg myoinositol og 50 mg d-chiro-inositol*. Desværre findes der ikke det rette produkt på det danske marked.

Konklusion

Inostiol til PCOS kan være virkelig godt. Mangel kan i sig selv skabe PCOS (uden andre årsager) og mangel kan forværre PCOS symptomer. Men et tilskud er ikke et vidundermiddel, og det virker kun, hvis du har mangel. Mit råd er derfor at prøve det i 3 måneder for at tjekke effekten, og oplever du ikke forskel, så stop. Når du tager inostiol så vælg det rette produkt, ellers kan du ikke vurdere om det virker.


Held og lykke med det hele <3

Kærligst Marlene

Vil du lære mere kan du komme med ind i mit PCOS community på facebook her:

PCOS community
https://www.facebook.com/groups/pcosbehandlermarlenedencker

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Inden du smutter....

vil du have tilsendt min test, der fortæller dig hvordan du starter med at arbejde med dine PCOS symptomer?

Jeg hader også spam. Når du skriver din e-mail her, godkender du at jeg sender dig relevant e-mails omkring POCS herunder tilbud fra mig. Jeg sender kun relevant og du starter med 4 e-mails omkring de faktorer der påvirker din PCOS. Du kan læse min datapolitik her: https://marlenedencker.dk/betingelser/